Et digt om Maremma vinfremstilling
I Maremmas omfavnelse, hvor sol og jord hænger sammen, tænder Passion, mens vinmarker fletter sig ind i hinanden, Løftesrækker, i Toscanas milde pleje, En symfoni af årstider, et sjældent lærred. Med hårdhændede hænder slider vi jordens favn, Plejer vinstokkene, med urokkelig ynde, I Maremmas hjerte, hvor ældgamle hvisken taler, Terroirs sprog, som rødder dykker dybt. Fra daggrys første rødme til tusmørkets bløde afstamning, Landets rytme, en tidløs klagesang, I hver vingårdsrække, en historie at udfolde, Om tidligere generationer og fremtider, der endnu ikke er fortalt. Solen, et gyldent kys på ilddruer, mens toscanske himmel maler drømme, der aldrig bliver trætte, Fra bakketoppe til dale, landets hemmelige sang, Ekkoer gennem vinstokkene, hvor minderne hører hjemme. Hver klynge en skat, hver
Læs mere